Rasmus Bække Rasborg
Rasmus er vores foto- og videomedarbejder. Mottoet i Rasmus' liv er: At rejse er at leve. Han siger aldrig nej til en rejse eller fed oplevelse. Dette ses også i hans modige valg om at flytte til Djursland fra lydens by, Struer.
Med mange års erfaring i særligt videoredigering, får han det maksimale ud af optagelserne. Det gælder både i forhold til at sammensætte historien optimalt, vælge de lækreste billeder, klippe dem på den bedste måde og at udarbejde en stærk lydside.
Den store interesse for video og foto stammer helt tilbage fra da Rasmus var lille, hvor hans forældre gav ham et kamera i gave. Med hjælp fra forældrene fik Rasmus filmet og redigeret minder samt gode oplevelser, som blev til "årets gang"-film. Siden er han gået all-in på foto- og videoområdet, og den store passion skinner virkelig igennem i ham.
Dronecertifikatet kom i hus i 2019. Siden har han haft en drone i luften i over 120 timer. Stemningen og den action, når dronen drejer skarpt eller flyver hen over en høj bygning er noget der tiltaler Rasmus. Han elsker at bruge fantasien og lade værktøjet gøre arbejdet.
Så hvis du ser dronen er Rasmus højst sandsynligt i nærheden, da han tøffer rundt i sin lille Aygo og kører Danmark tyndt- altid på pletten når der sker noget.