Google Ads og SEO – bliv set
Vil du have en stærk digital profil, er verdens største søgemaskine Google ikke til at komme udenom. 80-90 % af forbrugerne starter deres købsrejse – lige her.
Google har sine egne betalte og gratis services, som du kan benytte for at opnå øget synlighed og omsætning. Med søgemaskineoptimering (SEO) af din hjemmeside kan du samtidig stå endnu stærkere blandt søgeresultaterne.
Google Ads
Stå øverst i Google-søgningen, få vist din displayannonce i YouTube-videoen eller genvis dine produkter til dem, der besøgte din webshop i søndags via remarketing. Alt dette kan du med Google Ads. Du betaler kun for dem, der rent faktisk klikker på dine Ads – også kaldet pay-per-click eller cost-per-click.
Vi hjælper dig med at opsætte den rette annoncestruktur og lave Ads-kampagnerne, der fører til øget kendskab eller salg og ROAS . Vi kobler samtidig din Google-konto sammen, så Google Ads spiller sammen med Google Analytics, Search Console og andre services.
Læs her om Benny, som havde en høj return-on-ad-spend (ROAS) på sin efterårskampagne, og fik sine annoncekroner 44 gange igen på rent salg.
Søgemaskineoptimering (SEO)
Stå blandt de øverste i søgeresultatet uden at give en krone til Google. SEO er ikke en af Googles egne services, men det er optimering af din egen hjemmeside, som giver dig mulighed for at få din hjemmeside vist blandt de første.
Vi hjælper dig med on-page-SEO. Dine hjemmesidetekster og -billeder bliver skrevet, så de ikke kun taler til din målgruppe, men også til Google. Det er en kunst at skrive en god tekst, der ikke blot tilfredsstiller søgemaskinen.
Google My Business
Når folk søger efter din virksomhed enten i Søgning eller Maps, er Google My Business din mulighed for at fremstå professionel. Det er en slags visitkort.
Mange har ikke taget ejerskab over deres profil, hvorfor Google selv opretter den med de informationer, den finder på hjemmesiden. Nogle gange er disse informationer forkerte. Måske åbningstiderne, måske linker den ind til konkurrentens hjemmeside.
Vil du tage ejerskab over din Google My Business, så hjælper vi dig gerne.
Google Analytics og andre tracking-værktøjer
Nu har du optimeret din hjemmeside, kører annoncer og er aktiv på sociale medier. Hvad får du ud af det? Det vil være ærgerligt, hvis du ikke ved, hvordan det går med din indsats.
Vi sætter os sammen med dig og vurderer, hvilke mål du skal have opsat for dine digitale aktiviteter. Du slipper for alt det tekniske bøvl, mens vi klarer arbejdet med selve opsætningen af de relevante værktøjer til at se dine resultater.
Som minimum opsætter vi din Google Analytics-konto med mål via Google Tag Manager. Så kan vi bl.a. måle, hvor mange der har downloaded din brochure, udfyldt kontaktformularen eller trykket for at ringe dig op eller sende en mail.
Skab bedre konverteringer
Når vi opsætter de ovennævnte redskaber, så kan vi forbedre værdien af den trafik, der kommer til din hjemmeside. I sidste ende handler det om, at vi tilfører mere værdi til din virksomhed, som resulterer i øget kendskab, salg eller flere medarbejdere – afhængigt af dine mål for indsatsen.
Få hjælp til at opbygge en stærk digital profil, der skaber øget omsætning.
Vi er Google Ads-certificeret, Google Partner og har arbejdet koncentreret med SEO i mange år.
Ring eller skriv til Palle for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig. Kontakt os