Forsøg med 4-dages arbejdsuge
Kortere arbejdsuge. Bedre trivsel i teamet. Bedre bundlinje. Det går vi efter her hos Mercatus, hvor vi efter nytår søsatte et forsøg med 4-dages arbejdsuge med fast fridag om fredagen, i første omgang frem til påske. Vi vil evaluere løbende på forsøget, men forventer at det vil give gladere medarbejdere og dermed øge effektiviteten.
Vores fire partnere dækker fredagene ind, så kunderne stadig kan få hjælp alle ugens hverdage, som vanligt.
Direktør og partner Palle Mikkelsen understreger, at forsøget også skal give større smil hos kunderne. "Den større arbejdsglæde skal gerne smitte af på både vores opgaveløsninger og vores kundedialog, så kunderne også bliver mere tilfredse. Hvis hjernen er glad, bliver den mere produktiv," konstaterer han.
Den 4-dages arbejdsuge, der hos os er 34 timer med fuld løn, skal give sundere balance mellem arbejde og fritid, forklarer Palle. "Vi stræber efter at blive mere effektive, uden at gå på kompromis med resultaterne. Vi vil skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for vores medarbejdere. Det er afgørende for at tiltrække og fastholde vores talenter." Derudover er der fleksibel mødetid mellem kl. 7.00 - 10.00, fast frokostpause kl. 12.00 og, så vidt muligt, ligges interne møder efter frokost, med fast dagsorden, for at undgå "spild-tid".
Forsøget er inspireret af et besøg hos en virksomhed, i samme branche som os, i efteråret, da teamet var på den årlige "ud-i-det-blå" tur til København, som har oplevet stor succes med 4-dages arbejdsuge.
Læs hele artiklen om vores forsøg med 4-dages uge her: