Brugervenlig hjemmeside for lærere
Norddjurs Skoletjeneste kom til os med ønsket om en opdateret og tidssvarende hjemmeside. Den skulle være let at navigere rundt i for lærere, der skal have overblik over de undervisningstilbud, som institutioner og virksomheder i Norddjurs Kommune udbyder.
Vi lagde ud med et designoplæg ud fra en analyse af, hvordan de besøgende navigerede rundt på den eksisterende hjemmeside.
“Vi har haft et rigtig godt samarbejde med specielt Lars og Kenneth fra Mercatus, som har stået for design og kodning af vores hjemmeside. Allerede på første møde kom de med et velforberedt designoplæg, hvor Kenneth havde undersøgt, hvad folk havde søgt efter på vores gamle hjemmeside og pillet det ud, som var blevet irrelevant. Hjemmesiden er blevet meget mere brugervenlig.”
Rita Mogensen, Norddjurs Skoletjeneste.
Vi gav hjemmesiden et nyt design med nye simple funktioner. Et par af de forbedringer, vi lavede, er:
- Hver virksomhed/organisation har fået en overskuelig profil på hjemmesiden, hvor man kan læse mere om deres undervisningstilbud.
- En søgefunktion på forsiden mindsker antal af kliks for de besøgende, som hurtigere kan finde den nødvendige information.
- Hjemmesiden er blevet visuelt indbydende med billeder af børn, der deltager i undervisningstilbuddene.
“Da hjemmesiden blev lanceret, holdt Kenneth et fint kursus for os og nogle af de udbydende virksomheder. Der var stor tilfredshed, og han havde lavet en brugermanual, som vi fik tilsendt efterfølgende, så vi selv kan tilrette teksterne i fremtiden. Alt i alt har der været virkelig hurtig og god ekspedition,” fortæller Rita Mogensen.
Kodning og design af hjemmeside
Skal vi også redesigne din hjemmeside? Så er du velkommen til at kontakte os. Kontakt os